INFO

Presse

 

                                                                                      

 Film & Video:

 Felix jagter vejen til succes - Peter Beier


Barry Callebaut om Peter Beier Chokolade:

GoElsinore

GoElsinore



Embassy of Denmark in the UK

 
Artikler:

 Frederiksborg Amts Avis 29. januar 2016

Peter Beier holdt åbningsfest

Peter Beier Chokolade åbnede torsdag i Egedal Centret, hvor man fremover holder til.
Der blev uddelt gratis flødeboller til de første 1000 kunder.

Af Elias von Staffenfeldt

STENLØSE: Chokoladekongen Peter Beier, der står bag chokoladekæden af samme navn, havde torsdag åbningsfest, da dørene blev slået op til den nye forretning, der ligger i Egedal Centret. Man er rykket til Egedal Centret fra Dam Enge, hvor butikken ellers har ligget siden 2001. I forbindelse med at man nu åbner på en ny og mere central beliggenhed, blev der på dagen uddelt gratis flødeboller til de første 1000 kunder, og butikken er velbesøgt i allerhøjeste grad. Allerede ved middagstid er der uddelt omkring 300 flødeboller af Peter Beier, der selv er til stede i butikken hele dagen - og det er også ham, der stod for flødebolleuddelingen. - Det er en god måde at byde velkommen på. Der er rigtig mange positive kommentarer, og det er jo en fornøjelse at være på arbejde en dag som idag, siger Peter Beier, før han rækker flødebollefadet frem mod et ældrepar, der netop er trådt ind af døren, og præsenterer dem for udvalget.

Flødebollevarianter
 - Classic, cafe latte, lakrids, jordbær og kokos, siger han og peger de respektive flødebollevarianter ud, hvorefter en jordbærflødebolle og en med kokos forsvinder fra fadet. Peter Beier fortæller, at butikken havde en fin omsætning i de gamle lokaler, men han forventer, at beliggenhed centralt i centret vil give lidt flere kunder, end dem der hidtil har taget turen til Dam Enge for at købe lidt godt til ganen. - Det er klart, at når vi ligger mere centralt, så vil vi også få mange strøgkunder. Før kørte man ud til Dam Enge med det formål at købe chokolade hos os, og nu har man måske et ærinde her i centret og så lægger man vejen forbi her også, så jeg tror, det bliver meget positivt, siger han. Og noget kunne tyde på, at chokoladekongen har ret. I hvert fald skorter det ikke på positive tilkendegivelser fra kunderne denne formiddag. - Det er super fedt, at den ligger centralt nu. Det er en virkelig lækker butik, og det betyder meget, at vi får noget, der er lidt unikt og er et stilet sted, lyder det fra Martin Henriksen, der har taget sine to sønner med til chokoladefesten.

Central placering
Også Else Hansen er tilfreds med, at Peter Beier Chokolade har fået en mere central placering. - Det er dejligt, for så kan jeg gå herind, når jeg alligevel skal ned og handle, og det er jo en rigtig fin butik med god kvalitet, siger hun. Og det bekræfter Peter Beier i, at det var en rigtig disposition. Han er meget tilfreds med dagens forløb indtil videre. - Jamen, det har været super. Der er jo også mange, der siger »rigtig godt, at I kommer herned«, og folk virker meget glade, siger han og rækker endnu engang flødebollefadet frem mod nogle kunder. Peter Beier Chokolade holder fremover til i Egedal Centret overfor slagteren.



 Jyllands-Posten 22. juni 2015

Han får det bedste ud af bønnerne


Gourmetchokolade: Peter Beier fremstiller chokolade i luksusklassen.
Kakaobønnerne hentes fra hans egen plantage i Caribien.

Af Jens Erik Rasmussen jenserik.rasmussen@jp.dk

Peter Beier har en stor passion for chokolade. Faktisk er han så begejstret for de mørke bønner, at han hver dag spiser et par hundrede gram. Både fordi han kan lide det, og fordi det er en del af hans daglige arbejde. Han er nemlig uddannet chocolatier og lægger navn til et chokolademærke i gourmetklassen. Peter Beier Chokolade sælges fra 15 egne butikker, hvoraf de fleste ligger i Storkøbenhavn. Men kunder, som er parate til at betale for chokolade af den bedste kvalitet, kan også købe hele æsker eller enkelte stykker i et par butikker i Sverige, en forretning i Aarhus og on-line i Peter Beiers netbutik. Passionen for chokolade opstod ved en tilfældighed.

Som ung søgte han forskellige stillinger og fik sommerferiejob hos en konditor i Stubbekøbing. Efter få dage blev han tilbudt en elevplads, og der gik ikke lang tid, før talentet for både kager og chokolade foldede sig ud. Endda i en sådan grad at han som 22-årig blev kåret til årets konditor.

Et år uden chokolade

Den titel banede vej for et job i Magasin du Nord Chokolade. Han havde ikke set fabrikken, før han sagde ja, og snart var han chef for foretagendet. Det lykkedes ham at få sparket gang i salget, som blev næsten femdoblet på seks år. Underskud blev vendt til overskud, men lønnen steg slet ikke i samme takt. Derfor valgte Peter Beier at blive selvstændig. Økonomien var smal, og virkelysten var begrænset af en konkurrenceklausul, der betød, at han i et år ikke måtte producere sin egen chokolade. I stedet arbejdede han i en lokal butik i Lyngby, og rygtet om den gode chokolade bredte sig så hurtigt, at den blev serveret ved bryluppet, da prins Joachim blev gift med Alexandra. Siden var han en af drivkræfterne i virksomheden Amokka, som bl. a. leverede chokolade til hoteller og virksomheder. Men Peter Beier ville selv, og i 1996 besluttede han at skabe sin egen produktion af chokolade af den højeste kvalitet. Det er gået så godt, at omsætningen og indtjeningen i de fleste år er vokset støt. Han lægger imidlertid ikke skjul på, at det var med bange anelser, han for 15 år siden åbnede den første butik på Falkonér Alle i København.

»Helt ærligt vidste jeg ikke, om der ville være kunder. Det var nervepirrende, men heldigvis vrimlede det ind,« fortalte Peter Beier for nylig til Jyllands-Posten.

Åbent hus arrangementer

I 2002 købte han sin egen kakaoplantage i Den Dominikanske Republik. Her fremstilles en stor del af de bønner, som anvendes til chokoladeproduktionen. Ved at høste sine egne bønner kan Peter Beier kontrollere kvaliteten og sikre, at der ikke er børnearbejde involveret i processen. For syv år siden investerede Peter Beier i Ørsholt Gods ved Gurre i Nordsjælland. En alle fører til de smukke bygninger omgivet af gamle træer, og godset er ramme om både familielivet og produktionen. Der er også en butik, og der holdes ofte åbent hus arrangementer, som trækker mange besøgende fra området. Peter Beier har også sine egne frugttræer og dyrker en mindre del af den frugt, som ender i de fyldte chokolader. Hidtil har Peter Beier udelukkende solgt gourmetchokoladen fra egne butikker med uddannet personale. Men fremover bliver der flere salgssteder, da virksomheden i løbet af den kommende tid vil indgå aftaler med delikatesseforretninger, vinhandlere og andre butikker. Det er planen at tilknytte mellem 50 og 100 nye forhandlere. Peter Beier driver forretningen sammen med hustruen Linda. Parret har tre sønner.



Berlingske Business 2. juni 2015

Chokoladen skal ud til kunderne


Sødt.
Årsregnskab fra chokoladefirmaet Peter Beier viser stabil fremgang. Helsingørvirksomheden satser på yderligere vækst fra flere salgssteder i løbet af i år.

Af Nikolai Steensgaard niko@berlingske.dk
Foto: Nikolai Linare

Danskerne kan både finde ud af at producere og konsumere gourmetchokolade. Det står i hvert fald klart, når man spørger Peter Beier, der er manden bag den svulmende feinschmecker-chokoladekæde af samme navn. Virksomheden Peter Beier Chokolade A/S kom ud af 2014 med en bruttofortjeneste på lidt over 21 millioner kroner og en bundlinje på 1,7 millioner kroner. Begge dele udgør en mindre stigning i forhold til det forrige regnskabsår, og derfor har ophavsmanden heller ikke de store anker til resultaterne.

»Tingene går den rigtige vej. Derfor synes jeg, at 2014 blev et tilfredsstillende år, hvor omsætningen viser gode takter. Den udvikling, forventer jeg, fortsætter i forbindelse med, at vi i år for alvor ekspanderer i eksterne forretninger,» siger Peter Beier til Berlingske i forbindelse med regnskabets offentliggørelse.

Flere salgssteder

Virksomheden tog et mindre resultatmæssigt dyk efter et svært 2011, men den nedgang er ved at være indhentet efter nogle år med vækst. Ophavsmanden ser nu på mulighederne for at skaffe flere salgssteder til de lækre varer end i blot den stribe butikker, som kæden i dag står bag. Og det er ikke bare bedre konjunkturer, der får Peter Beier til at se muligheder for øget salg. Han mener, at der er en stærk tradition for gourmetchokolade herhjemme. Derudover oplever han, at flere forbrugere er ved at få øjnene op for, at der er et kvalitetsniveau, der ligger over det, som mange sikkert forbinder med god chokolade.

»Chokolade kan være en fantastisk delikatesse, og vi er rent faktisk ret gode til at lave den her i Danmark. Vi vil gerne nå ud til dem, som er entusiastiske. Dem der gerne vil den gode chokolade, og som ikke bare vil have et tilfældigt produkt, de kan smide i indkøbskurven,» siger han. Virksomheden Peter Beier Chokolade har allerede en strategiplan for, hvordan det skal ske. Den er i fuld gang med at få sat signaturer på samarbejdsaftaler, så produkterne fremover kan komme til at møde forbrugerne flere steder end blot i Peter Beiers egne specialbutikker

»Strategien er at øge salget via 50 til 100 udvalgte forhandlere. Det er vi i fuld gang med at eksekvere, og det går faktisk planmæssigt. Der er indgået en række aftaler, og flere af dem er i gang,« siger Peter Beier og tilføjer: »Der er en kraftig efterspørgsel på vores chokolade, og salget er stigende. Vi skal i den forbindelse identificere de rigtige aftagere. Vores fokus er herhjemme, men vi er ikke afvisende for, at udlandet også lige pludselig kan komme i gang. Det er dog mere komplekst, så vi får at se. Intet er sikkert endnu.«


 Jyllandsposten København 9. maj 2015

"Naturen giver inspiration til smag"

Peter Beier, indehaver af Peter Beier Chokolade, er uddannet chocolatier og er begejstret for naturens rigdom. Hvordan opstod ideen til Peter Beier Chokolade? "Idéen opstod, efter jeg havde været chef for Magasin Du Nord Chokoladefabrik i syv år. Der startede jeg som 22-årig. Årsagen til, jeg gerne ville være selvstændig, var, at da jeg startede i Magasin, producerede vi 18 tons chokolade og havde en omsætning på 650.000. Da jeg havde været der i syv år, producerede vi 83 tons chokolade og havde et overskud på 1,8 millioner kroner på samme antal salgskva-dratmeter. Så ville jeg gerne være selvstændig, fordi så jeg ligesom var havnet der, hvor man føler, at man kan gøre en forskel."

Hvad giver dig inspiration til nye ideer til Peter Beier Chokolade?
"Især kakaoplantagen. Kakaoplantagen ligger i Den Dominikanske Republik, og den har jeg haft i tretten år nu. Når man er derude, får man indtryk fra en helt anden verden. Det er en meget sanselig verden. De er meget kropslige, og de er meget fysiske. Smag interesserer dem rigtig meget. Den natur, der er derude, giver mig inspiration plus Ørsholt Gods, som jeg har nu. Der har jeg en kæmpe frugthave og en kæmpe køkkenhave. Det giver helt klart inspiration. Naturen giver inspiration til smag."

Har du nogle gode tips til, hvilke kommende arrangementer i København der er værd at deltage i?
"Generelt vil jeg sige, at hvis man skal noget i København, skal man tage til Hotel Marienlyst i Helsingør. Jeg har ikke selv interesse i det, så derfor kan jeg godt tillade mig at rose dem. Hotel Marienlyst har været i forfald, og nu er der kommet nye ejere. På "Koncerter 2015" under fanen "Koncerter & Kultur" på deres hjemmeside, kan du se, at den får hele armen hele tiden - Medina, Burhan G, Til fordel for Bømecancerfonden og så videre. De giver den så meget gas. Det behøver ikke kun være by-by. Hotel Marienlyst gør det fantastisk godt rent lokalt også, og det er et fantastisk sted at overnatte til rimelige penge. Hvis jeg skal invitere min kone ud, skal jeg invitere hende derop at spise, for det er super i orden. Jeg har været der et par gange, og jeg er så oven ud tilfreds med det. Jeg synes, at beliggenheden er fantastisk direkte ud til havet, og så er der kæmpe spa, wellness og kasino. Jeg synes egentlig, det er et fedt koncept, som er lykkes, uden det virker for konceptet."


Helsingør Dagblad 5. maj 2015

220150504211522000.jpg
Chokolade-kongen hædres

Af Kirsten Moth
HELSINGØR: Engagementet i dyrkningen af kakaobønner og den brede udbredelse af virksomhedens produkter er nogle af flere medvirkende årsager til, at Peter Beier, Peter Beier Chokolade i Helsingør, er blandt årets syv kandidater, der vil blive hædret af Det Gastronomiske Akademis diplomer.

Peter Beier, der sammen med sin kone og tre sønner bor på Ørsholt Gods ved Gurre, hvor både produktionssted og virksomhedens hovedsæde også har til huse, ejer desuden en kakaoplantage i Den Dominikanske Republik. Her høstes de kakaobønner, som bliver til chokolade i alskens varianter på godset i Gurre.

– I år har vi valgt at belønne den lokale initiativrigdom. Men vores hædersdiplom handler også om tilgængelighed, om at finde på en god idé eller producere et kvalitetsprodukt, der i sidste ende kan nå ud til mange, siger formanden for akademiets diplomudvalg, Claus Tingstrøm.
Akademiet mener, at chokolatier Peter Beier med nytænkning af den klassiske konfekttradition netop har formået at leve op til kritierne.
Prisoverrækkelsen finder sted den 9. maj klokken 17 på Hotel D’Angleterre i København.

 BT 3/4 2015

PÅSKEN ER CHOKOLADENS HØJTID

Danskerne går i disse dage ikke af vejen for et eksklusivt påskeæg.

Chocolatier Peter Beier kan omsætte for knap en kvart million - på én dag

Af Charlotte Bo Quist

I et gult gods for enden af en lang allé I Nordsjælland bliver man mødt med fuglefløjt og ly-den af vilde dyr. Tøjet begynder automatisk at klæbe lidt mere til kroppen, som man bevæger sig rundt mellem de høje kakaotræer i det varme lokale.

Det er her, man finder hemmeligheden bag den eksklusive chokolade, fortæller chocolatier Peter Beier, der har 25 års erfaring i branchen. Og her er påsken noget helt specielt.

»Forskellen på almindelig chokolade og påskechokolade ligger for mig i mangfoldigheden - bredden - vi vil gerne ramme alle. Sortimentet i påsken er ikke det samme, som vi har i hverdagen. Det er unikke stykker, kun lavet til helligdagene. Og vi er de eneste, som laver hele æg,« fortæller chocolatieren.

Påsken er over os, og det betyder chokolade. Påskeægget har indprentet sig i folks bevidsthed, og det kan også mærkes hos Peter Beier. Selvom de flittigste købere i påsken er firmaer, der vil forkæle deres ansatte, er salget stærkt stigende. Onsdag den 1. april var årets største dag for detailhandlen, og Peter Beier vurderer, at kædens butik på Østerbro i København kan runde en kvart million kroner - i salg af påskeæg. Det er altså ikke en tradition, der er ved at gå i glemmebogen. Og hjertet bag Peter Beiers eksklusive chokolade gemmer sig på familiens gods i Helsingør.

Man skulle tro, det var meget større, når man kommer ind på den stenbelagte gårdsplads og kigger på den ene bygning, som rummer både kontor, butik, produktion, lager og kakaoplantage. Her bliver lavet chokolade til virksomhedens 16 butikker, som primært ligger i Storkøbenhavn, men to butikker i Sverige og en enkelt i Jylland har også sneget sig ind.


Alt er håndlavet 

Fra butikken går man direkte ind i et pakkerum, hvor to medarbejdere sirligt lægger chokoladestykkerne i æsker. Og i rummet ved siden af foregår hele magien. To lange arbejdsborde udgør størstedelen af lokalet. I den ene ende står en medarbejder og trykker marcipanæg ud med håndkraft, og kollegaen ved siden af placerer dem én ad gangen på det rullende chokoladebånd. Mangler de alligevel en anelse chokolade, står en tredje længere nede og fjerner skønhedsfejlene med en pensel. Så det er ikke helt forkert at kalde stykkerne for håndlavede.

Peter Beier vil gøre folk kræsne, og ifølge ham selv er chokolade et nydelsesmiddel baseret på bønner fra et træ. Så kort kan det beskrives. Og det er faktisk lig med sex i visse dele af verden, når man spiser chokolade.

»Det er den eneste fødevare, hvor du smiler, når du spiser. Det sætter noget i gang i dig - nogle mekanismer, en opstemthed. I den Dominikanske Republik drikker mændene rom, og kvinderne spiser chokolade, når de skal i byen. Det er sådan, de bliver opstemt,» siger chocolatier Peter Beier, der selv spiser cirka 80 kilo chokolade om året.

 

En fornemmelse af Caribien 

Godset i Helsingør kan ikke sammenlignes med den 16 hektar store plantage, som chokoladeimperiet ejer i Den Dominikanske Republik i Caribien. Det er den plantage, som sammen med naboplantager producerer kakaobønner til den dan-ske produktion. Men man får en fornemmelse af Caribien, når man bevæger sig rundt i den fordanskede udgave af en kakaoplantage. Godt nok bruges kakaotræerne i Helsingør kun til undervisning, men det er en lille smagsprøve af det eksotiske, når man kommer ind i lokalet med den høje luftfugtighed, dyrelydene og de mange billeder på væggen fra den rigtige plantage under varmere himmelstrøg. »Vi er de eneste i Danmark, som kun sælger én ting. Kvalitet er et overskyggende ord, for det er langt over kvalitet, det vi laver,» siger Peter Beier, mens han viser rundt i den danske miniplantage og fortæller historier fra de mange besøg i Caribien. Og der går heller ikke længe fra, at man ankommer til godset, til at man bliver tilbudt chokolade. Både den nyeste opfindelse, vagtelæggene, hvor varianten med lime giver påsken et lille tvist, til de pyramideformede chokoladestykker og flødeboller, som skiller sig ud fra resten af chokolade-verdenen og er blevet Peter Beiers varemærke. »Man skal opleve chokolade. Det er vigtigt at spise chokolade, for jo mere du spiser, des mere ved du om det. Men det gør dig også kræsen. Det er en form for stimulans, som gør dig sindssygt glad i låget,» siger Peter Beier.

Det gule gods ligger på en 130 hektar stor grund, som foruden chokoladehimlen huser herefordkvæg, grise, høns og en stor frugthave, hvor en stor del af frugten, der bliver brugt i chokoladerne, kommer fra.

Smagsprøver i butikken

Har man nogensinde været i en Peter Beier-butik, ved man, at den eksklusive chokolade står pertentligt placeret på hylder og bag glasruder. Og som en ekstra ting op til påske er der i Helsingør-butikkens hjørne sat et påskeæg, der er en meters penge højt og vejer 18 kilo. Det sælges til den højest bydende. »Vores kunder skal have en oplevelse, når de besøger os. Men vi vil også gerne være kendt for en åbenhed, så de kan komme op at se, hvordan stykkerne bliver lavet Vi har arrangementer heroppe hele påsken, og billetterne er blevet revet væk,» siger han og fortsætter: »Jeg synes, vi har et ærligt koncept. Når man kommer ind til os, får man Danmarks bedste chokolade - kunden skal have det, kunden vil have. Vil du kun købe to stykker, så skal du have lov til det. Og stakkels den medarbejder, som ikke giver dig en smagsprøve, når du besøger en af vores butikker,» griner Peter Beier.

Kakaofrugten kan blive 15-30 cm lang og 8-10 cm bred, og den vejer omkring
500 gram, når den er moden. En frugt indeholder cirka 20-60 frø eller
bønner, som ligger i hvidt frugtkød. Foto: Sophia Lydolph
 
Peter Beler blandt sine kakaotræer. Han har 8-10 træer, som kan blive 4-8 meter høje. Og dyrelyde og den høje luftfugtig-hed i rummet tager næsten en med til de eksotiske steder, hvor træerne naturligt vokser. Foto: Nikolai Linares

Al chokolade, som Peter Beier laver, bliver produceret i Helsingør. Produktionslokalerne er mindre, end man regner med, men der er ingen tvivl: Du får ikke et stykke chokolade, som ikke er håndlavet. Foto: Sophia Lydolph


Politiken Trend 26/3 2015

Kom tættere på Peter Beiers chokolade

Fremover bliver det nemmere at få fingrene i de delikate chokolader fra Peter Beier. De 16 egne butikker og webshoppen suppleres i løbet af de næste par år med 50-100 nye forhandlere landet over.

Tekst: Kåre Peitersen

Der er bud efter Peter Beiers chokolade, og det er ikke kun fordi påsken nærmer sig. Hvad der startede som en enkeltmandsvirksomhed for 19 år siden er i dag vokset til at være en virksomhed med hovedsæde på Ørsholt Gods i Nordsjælland, egen kakaoplantage i Den Dominikanske Republik og godt 100 medarbejdere.

Passionerede forhandlere

Indtil nu har chokoladeglade danskere skullet ind i en af de 16 Peter Beier-butikker eller ind på webshoppen for at købe luksuschokoladen, men nu satser man på at skabe et netværk af 50-100 udvalgte forhandlere over hele landet løbet af de næste par år. De eksisterende butikker er primært centre-ret omkring København og Nordsjælland, så det kommer især dem til gode, der bor uden for disse områder.

"Vi har hidtil været meget beskyttende omkring vore produkter, men vi bliver konstant kontaktet af chokoladeelskere, der savner at kunne købe vores chokolade i en fysisk butik rundt i landet i stedet for udelukkende på nettet. Derfor er vi i gang med at udvælge en række delikatessebutikker, special-købmænd og slagtere, og de første to er lige åbnet i Farum og Esbjerg. Vi går efter dem, der er passi-onerede og har et forhold til chokolade, for det harmonerer bedst med vores egen filosofi", siger Peter Beier, der selv var med i både Farum og Esbjerg, da chokoladerne blev lanceret til stor begejstring for de lokale handlende.


Kommer tættere på kunderne

I det hele taget sætter Peter Beier pris på at have et tæt forhold til sine kunder, og det giver sig bl.a. udtryk i de mange arrangementer, man stabler på benene på Ørsholt Gods, både for private og virksomheder. I påsken er der fx mulighed for at tilmelde sig et foredrag og en rundvisning via hjemmesiden. Og er man en større gruppe, kan man også vælge at sammensætte sit eget arrangement hen over året.

"Det er supergodt med den umiddelbare respons, vi på den måde får fra kunderne. Mange af vores gæster er overraskede, når de kommer på besøg her på godset — mange tror simpelthen ikke på, at vi dyrker alle vores egne frugter og bær og laver alt i hånden. Men vi viser gerne rundt I produktionen, frugthaven og i vores lille kakaoplantage i orangeri-et, og gæsterne er vilde med vores jord til bord-chokoladekoncept", siger Peter Beier.

  Peter Beier er 49 år og uddannet chocolatier i flere lande. Han indledte karrieren som chef for Magasin du Nords chokoladeproduktion, men i 1996 besluttede han sig for at skabe sin egen produktion af chokolade af højeste kvalitet og stiftede den virksomhed, der nu har 100 medarbejdere med hovedsæde på Ørsholt Gods og egen kakaoplantage i Den Dominikanske Republik.

BESØG EN KAKAOPLANTAGE I DANMARK I PÅSKEN I påsken (30. marts til og med 5. april) kan du besøge Peter Beier Chokolade på Ørsholt Gods og få et foredrag, en rundvisning i produktionen og i kakaoplantagen af Peter Beier samt en æske med chokolade for kun 129 kr. Tilmeld dig på hjemmesiden www.chokolade.com



Midtjyllands Avis 14/2 2015 Tekst: Anders Christensen
ac@mja.dk
Foto: Jacob Christian
redaktion@m-jylland.dk

Chokolade-mesteren

I dag driver Peter Beier 16 butikker med sin egen chokolade rundt om i Danmark, men for 40 år siden slog han som dreng sine folder på

Tvilumgård ved Fårvang.


- Gruset kunne stå ud til alle sider, når ejeren Marius Glytting kom susende ind på gårdspladsen i sin store Jaguar og tog to gange rundt om springvandet, mens han holdt hornet helt i bund. Så vidste man, at der var noget, der ikke lå, som det skulle, og så smed alle ellers alt, de havde i hænderne og sprang ud på gårdspladsen. Han var lidt af en hystade, men samtidig gik han bare altid efter det optimale, og det har jeg faktisk lært utroligt meget af, må jeg sige. Ordene kommer fra 49-årige Peter Beier, der boede på herregården Tvilumgård ved Fårvang, da han var dreng. I dag ejer han den succesfulde virksomhed Peter Beier Chokolade, der laver noget af landets mest anerkendte chokolade.

Fra liebhaveri til landbrug
Peter Beiers mor var fra Østerbro, mens faderen var selvstændig landmand fra Karup. Men i 1971 søgte faderen et job som fodermester på Tvilumgård, hvilket fik familien med den dengang seksårige Peter Beier til det midtjyske. - Til at starte med blev Tvilumgård drevet som ren liebhaveri af Tove og Marius Glytting, der havde stedet dengang. Men de begyndte at interessere sig for malkekvæg sammen med ansættelsen af min far, og det gjorde faktisk, at de blev de første i Danmark til at importere amerikansk tyresæd. De endte endda med at have hele 120 køer på gården, forklarer Peter Beier, der boede på Tvilumgård, indtil han var 14 år gammel. Og de otte år som dreng på Tvilumgård er noget, Peter Beier den dag i dag tænker tilbage på med stor glæde. - Det var en skøn tid, og det var spændende, at vi var flere familier på Tvilumgård. Det gjorde jo, at det nærmest fungerede som sit eget lille samfund. Der var flere andre drenge, der hjalp til i landbruget dengang, og de gav mig en hel masse gode oplevelser. De, der var 16-17 år, var jo skideskægge at iagttage og se op til. De fortalte altid en masse røverhistorier, og de gjorde virkelig, at det hele var helt utroligt sjovt dengang, siger Peter Beier.

Fodbold og familiehygge

Når Peter Beier ikke lagde øre til de store drenges røverhistorier på Tvilumgård, så havde han næsen nede i skolebøgerne på Fårvang Skole, hvor han gik fra 1. til 8. klasse. Men når skoledagen var omme, så var der især én ting, som Peter Beier elskede at fordrive tiden med. - Dengang var der kun én ting, man lavede som dreng, hvis man ikke arbejdede eller gik i skole, og det var at spille fodbold. Jeg elskede virkelig at spillede fodbold. Så meget at jeg spillede som forsvarspiller for førsteholdet i Fårvang, mens jeg også fik tid til at stå på mål for andenholdet, siger Peter Beier, der også husker den megen tid, han havde sammen med familien - Lige meget hvornår jeg kom hjem, så var min mor og far der altid. Den konstellation med at vi boede og arbejdede det samme sted har virkelig sat et aftryk hos mig. Det er for mig den optimale løsning. Vi kunne lave så utroligt mange ting sammen, fordi mine forældre altid var hjemme. Vi tog for eksempel af og til ned og fangede ål i Gudenåen, og det var da utroligt skønt at kunne den slags sammen, forklarer Peter Beier.

Familien ved sin side
I dag bor han og familien sammen på Ørsholt Gods ved Helsingør, hvor de netop har gjort det på samme måde, som Peter Beier voksede op med. - For os flyder grænsen mellem arbejde og familieliv ud. Vi har kun 24 timer i døgnet, og her er vi så privilegerede i vores familie, at vi har to timer mere til fritid eller arbejde hver dag ved ikke at skulle køre frem og tilbage. Det er selvfølgelig langt fra alle, der har den mulighed at kunne gøre det på den måde, det er jeg godt klar over. Men jeg er også altid gået benhårdt efter det siden min barndom, fordi jeg dengang så, hvad det betød for familielivet. Jeg tænkte, at det måtte være lykken. Og det er det virkelig, siger Peter Beier, der nyder at tilbringe så meget tid som muligt sammen med sin hustru Linda og de tre drenge Valdemar, Oliver og Alexander. - Det er så utroligt vigtigt at tænke over, hvad man vil med sit liv. Vi skal huske at udnytte den tid, vi har, så godt som overhovedet muligt. Nærhed er voldsomt vigtigt for mig, og det viste mine forældre mig, at man kan udvise på allerbedste vis, hvis man bor og arbejder samme sted, siger Peter Beier. Hans svigermor og svigerfar bor også i en afdeling på godset, mens der også står en lejlighed til rådighed for hans egne forældre, når de er på besøg.

Konditor ved et tilfælde
Barndommen på Tvilumgård med arbejde og familieliv samlet på samme sted fik en ende i 1979, da en uoverensstemmelse mellem Peter Beiers far og ejer Marius Glytting fik familien Beier til at flytte fra Midtjylland. - Efter først en tur til Vemmetofte på Sydsjælland endte vi på Falster, hvor jeg som 16-årig skulle finde en læreplads. Vi var nogle ret store årgange, og det var derfor svært at finde et sted at komme i lære. Men jeg havnede så hos den lokale bager i Stubbekøbing, hvor jeg kom i lære som konditor. Umiddelbart ville jeg faktisk hellere have været slagter, så det var lidt af et tilfælde, at det blev konditorfaget. Men jeg mærkede meget hurtigt, at det var det helt rigtige for mig, forklarer Peter Beier, der herefter tog på udlandseventyr rundt i Europa som 20-årig konditor. Spanien, Frankrig og England blev destinationerne, hvor han tog forskellige kurser inden for chokoladens verden, hvilket til sidst resulterede i den fornemme titel som ’chocolatier’ på Peter Beiers cv.

Headhuntet af Magasin
Da den unge Peter Beier kom hjem til Danmark igen, så begyndte karrieren hurtigt at tage fart. - Jeg startede som konditor på Bagergården i Lyngby, men så blev jeg faktisk ret hurtigt headhuntet til Magasin du Nords chokoladefabrik på Avedøre Holme. Og det må uden tvivl have været i mangel af bedre, siger Peter Beier, mens han griner. - Men der havde jeg nogle rigtigt gode år med nogle gode resultater, men da jeg blev 31 år, fik jeg mod på at starte mit eget foretagende. - Til at starte med fik jeg mine egne lokaler i Slangerup, hvor vi lavede chokolade som underleverandør til andre. Det så jeg ikke som holdbart i længden, så derfor åbnede jeg senere min første butik udelukkende med Peter Beier Chokolade. Det er efterhånden 15 år siden, og nu har vi for nyligt åbnet butik nummer 16, der ligger i Hellerup, så det er gået over al forventning, siger Peter Beier. Der er i øjeblikket kun én butik i Jylland - den ligger i Aarhus - mens der er to i Sverige, og så har resten ellers adresse i Storkøbenhavn.

En helhedsoplevelse
Peter Beiers hustru Linda Beier står for personalet i deres 16 butikker rundt omkring. Og netop butikkerne er noget, som er utroligt vigtigt i Peter Beier Chokolade. - Helhedsoplevelsen ved at gå ind i vores butikker er supervigtig for os. Det giver en ekstra dimension i oplevelsen ved at købe chokolade. Der skal være service, som er i top, og så skal man kunne få lov til at smage chokoladen, inden man køber. Kunderne skal altid have en god oplevelse med i købet. Nettet er guds gave, hvis man ikke bor tæt på de ting, man skal købe, og der sælger vi også meget chokolade. Men vi vil altid beholde de fysiske butikker. Ingen tvivl om det, siger Peter Beier, der endda har to butikker med bare 400 meters afstand i Hellerup. - De sælger faktisk aldeles glimrende begge to, selvom det jo egentlig ikke burde være muligt, siger Peter Beier.

Satte barren højt
Peter Beiers chokolade-eventyr ender altså i Slangerup, men man skal faktisk finde en del af forklaringen på den store succes med gourmetchokoladen helt tilbage i tiden på Tvilumgård. - Inspireret både af Glytting, fordi de satte barren højt med alt, de gjorde, og udelukkende stræbte efter det bedste. Jeg var jo med på sidelinjen, og de lærte mig, at »godt nok« ikke er nok. Vi er her formentlig kun en gang. Så hvorfor ikke sørge for, at vi ikke kun er charmerende og rare at være sammen med, men også have et spændende liv og prøve at udnytte så mange muligheder som muligt, som livet nu tilbyder. Og nej, det bliver aldrig nogensinde godt nok. - Hvis man ikke hele tiden har lyst til at optimere det, man arbejder med, og hvis man ikke brænder 100 procent for det, så skal man altid finde noget andet at lave. Og alt det bruger jeg i min virksomhed, siger Peter Beier.

Tro mod sig selv
Men det er ikke kun i fobindelse med sin virksomhed, at den 49-årige direktør kan mærke indflydelsen fra sin tid i Midtjylland. - Man skabes i høj grad som menneske i barndommen. Og min forståelse af livet er helt sikkert det, jeg så i de år på Tvilumgård. Jeg blev taget med ind omkring tingene, og jeg lærte at tage stilling. Og det var sundt for mig. Jeg har sidenhen indset, at Glyttings faktisk var et stort forbillede for mig. Og de inspirerede mig til altid at se på glasset som halvfyldt i stedet for halvtomt, forklarer Peter Beier, inden han fortsætter. - Samtidig med at man skal stræbe efter det bedste, så lærte jeg også gennem min opvækst på Tvilumgård, at man er nødt til altid at bevare begge ben solidt plantet i jorden, og huske hvor man kommer fra. Og så skal man altid huske at være tro mod den, man er. Det er helt essentielt. - Tiden dengang har uden tvivl gjort mig til den person, jeg er i dag. Og det er jeg taknemmelig for, siger Peter Beier.

 
 Helsingør Dagblad 15/12 2014
Af Kirsten Moth (k.moth@hdnet.dk)
Foto: Lars Johannessen (fotolars@hdnet.dk)

Chokoladekongen på Ørsholt indtager verden

»Godt nok« er ikke godt nok i chokoladeimperiet på Ørsholt Gods ved Gurre. Ejeren Peter Beier, der hvert år spiser ca. 80 kilo chokolade, er perfektionist til fingerspidserne og der er tænkt over alle detaljer. Om to år vil 20 procent af chokoladeproduktionen gå til eksport, samtidig vokser nethandlen eksplosivt.

GURRE: På den lange allé op til godset kan man ikke finde så meget som to græsstrå, der ligger på tværs. Helt fremme ved hovedindgangen til chokoladekongens imperium, Peter Beier Chokolade på Ørsholt Gods ved Gurre, er hovedingang, reception, showroom og butik præget af samme gennemførte pertentlighed og perfektionisme. Hvert et stykke chokolade er der tænkt over, dets placering i kassen, dets form, silkebåndets farvenuance, kassernes udformning. Butikken er behageligt tempereret af hensyn til chokoladen. - Vores drive er at lave det så godt som muligt. Det næstbedste er ikke godt nok her. Sådan har jeg altid arbejdet, for det er det eneste, der rigtigt fungerer, erklærer Peter Beier, der sammen med sin kone Linda og deres tre sønner udgør familieimperiet bag Peter Beier Denmark.

Konservativ tilgang
Den 49-årige indehaver af chokoladevirksomheden og det smuk restaurerede gods med 130 hektarer ved Gurre Sø har som i the American Dream arbejdet sig op fra det lille chokoladekøkken på seks kvadratmeter med flere mellemlandinger til nu at eje og drive en stærkt voksende eksportvirksomhed med et koncept, der ikke er til at tage fejl af: - Vi har altid været voldsomt konservative i tilgangen til tingene. Fra de seks kvadratmeter voksede vi til 12, så til 20, så købte vi et sted i Slangerup, senere i Stenløse og så begyndte vi at lede efter en større ejendom og fandt derved Ørsholt. Vi har altid afregnet, før vi har bygget videre. Og vi har aldrig købt, før vi havde pengene til det. Udtrykket »godt nok« er ikke godt nok her.


Det flade Danmark
- Tidens tendens til, at vi her i Danmark bare skal gøre det »godt nok« er en ærgerlig tendens.Vi er så flade her i landet. »Nu skal vi ikke komme for godt i gang.« Det er en meget dansk filosofi .

- Værdier som etikette, respekt og distance er helt forsvundet. Men jeg synes, jeg ser tegn på, at det er ved at vende. - At nogle af de gamle værdier er på vej tilbage. En af vores sønner går på kostskolen Herlufsholm. Det er det hotteste lige nu og netop her er de gamle værdier repræsenteret. Ellers går meget op i, at fyrede bankfolk prøver at relancere sig selv som konsulenter.


Alting har sin tid
- Chokolade er noget, mange køber i supermarkedet. Meget billigt og med en stregkode på. Hvor og hvem, der har lavet det og af hvad, er der ingen, der ved. 90 procent af det er i hvert fald ikke produceret i Danmark. Danmark er det land i verden, hvor der er flest supermarkeder pr. indbygger og hvor vi bruger færrest penge pr. indbygger på fødevarer. Det findes på alle æsker, dåser og poser, alle holdt i dæmpede klassiske farver og mønstre, som udgør den nye designlinje.

Ville være landmand
Peter Beier er opvokset på Falster og oprindeligt havde han planer om at blive landmand. I stedet blev han udlært konditor og i en alder af 22 blev den unge Beier headhuntet til Magasin og fik to år til at reetablere Magasins chokoladefabrik. Her blev han i syv år og fik vendt et underskud til et pænt overskud. Så begyndte Magasin, som Peter Beier udtrykker det, også at lave discountchokolade og så traf han beslutningen om at etablere sit egen chokoladefabrik på et helt andet grundlag

Højsæson
Netop nu op til jul er en af Peter Beier Chokolades to højsæsoner. Den anden falder til påske. I hallerne på godset, hvor al chokolade bliver håndlavet af de ca. 20 ansatte, bliver der konstant arbejdet over for at kunne følge med det støt voksende salg.
6000 juledåser af et produkt med smag af risalamande, netop lanceret til julehandlen i år, har vist sig at slå hidtidige salgsrekorder og produktionen har svært ved at følge med. Den ubetingede største succes nogensinde, de pyramideformede, håndlavede flødeboller, produceres i et konstant flow inde ved produktionshallernes arbejdsborde. I modsætning til andre flødeboller bliver først skallen lavet, derefter fyldes den op med skum med hindbær-, jordbær-, kokos eller lakrids. Alle råvarer er 100 procent naturlige og økologiske og et af Peter Beiers grundlæggende filosofier udspringer fra hans egen kakaoplantage i Den Dominikanske Republik, hvor han garanterer, at der ikke benyttes børnearbejde.

Kendte råvarer
Tilbage på Ørsholt Gods ved Gurre er der indrettet et kursuscenter og et orangeri med kakaotræer, hvor ikke kun de ansatte bliver uddannet, men hvor der også tilbydes externe kurser, teambuilding-kurser og chokoladekurser. De store køleskabe og frysere i køkken- og kantineområdet er fyldt med kød fra egen kvæg-avl. Kødet skal, som chokoladen, være økologisk og man skal vide, hvor råvarerne kommer fra, mener Peter Beier. Flere gange om ugen tilberedes der mad af disse råvarer til de ansatte. Peter Beier er selv jæger og bidrager også til frysernes indhold.


I dag udgør eksporten i Peter Beier A/S seks procent af produktionen. Om to år, siger Peter Beier, forventer virksomheden, at eksporten udgør 20 procent. Samtidig eksploderer handlen på nettet. - Kina er kommet med og det bliver meget stort for os. Det er en nation, der virkelig vil have kvalitet nu. Vi har også forhandlinger med et andet stort udenlandsk marked, men det er vi ikke helt klar til at melde ud om endnu. - Samtidig med, at vores eksport vokser kraftigt nu, er vi også blevet mere lokale og det glæder mig rigtig meget. Vi har efterhånden mange lokale, der kører ind til butikken her på Ørsholt og i ro og mag går rundt og kigger på vores forskellige produkter. Vi er glade for at være blevet en større del af lokalsamfundet, konstaterer Peter Beier.




  
Nordsjælland - 28. december 2014 kl. 11:53
Af Palle Høj

To ugers ferie i ekstra julegave

Lisbeth Mortensen og Carsten Nielsen fra Humlebæk fik en ekstra julegave, da Peter Beier Chokolade A/S i Gurre før jul trak lod om to drømmerejser til Den Dominikanske Republik. Parret vandt lillejuleaftensdag den ene af de to rejser og skal allerede i januar af sted til sol og varme i hele to uger til byen Punta Cana.
Under opholdet skal parret bl.a. besøge Peter Beiers kakaoplantage på øen med guidet rundtur, foredrag ved Peter Beier - og diverse smagsoplevelser. f.eks. en særlig kakaolikør af den saft, der bliver tilovers fra fermenteringen af kakaobønnerne.
Foruden Lisbeth Mortensen og Carsten Nielsen fra Humlebæk vandt også Kirsten og Henning Hassing fra København en rejse til Den Dominikanske Republik.

FINANS.dk

20/11 2014
Af Jens Erik Rasmussen

Han får det bedste ud af bønnerne

Chokolade er en passion for Peter Beier, der vandt den første pris som 22-årig.

Foto: Mik Eskestad

Titlen var stærkt medvirkende til, at han kort efter fik job i Magasin du Nord Chokolade – i øvrigt uden at have set chokoladefabrikken. Han blev chef for forretningen, og det gik rigtigt godt.

»Da jeg blev ansat producerede vi 18 tons chokolade og havde et minus på 600.000 kr. 6 år senere solgte vi 83 tons chokolade og tjente 1,8 mio.kr. I samme periode var min løn steget med 15 pct. Så besluttede jeg at blive selvstændig, og det har jeg været siden,« siger Peter Beier.

Da jeg blev ansat producerede vi 18 tons chokolade og havde et minus på 600.000 kr. 6 år senere solgte vi 83 tons chokolade og tjente 1,8 mio.kr.
Peter Beier Chocolatier og ejer af Peter Beier Chokolade
En konkurrenceklausul betød, at han ikke måtte producere sin egen chokolade i et år, så han arbejdede for en lokal butik i Lyngby. Chokoladen blev så populær, at den blev serveret til brylluppet, da Prins Joachim blev gift med Alexandra.

Siden drev han sammen med en partner virksomheden Amokka, som bl. a. leverede chokolade til hoteller og virksomheder.  Firmaet gav et millionoverskud, men Peter Beier ville selv.

For 14 år siden åbnede han sin første butik på Falkoner Alle i København, og han husker stadig spændingen.

»Helt ærligt vidste jeg ikke, om der ville være kunder. Det var nervepirrende, men heldigvis vrimlede det ind.«

Et par år senere købte Peter Beier, der i dag er 48 år, sin egen kakaoplantage i den Dominikanske Republik i Caribien. Antallet af butikker er udvidet til 14, og for 6 år siden købte han Ørsholt Gods ved Gurre i Nordsjælland. Her har han samlet produktionen, og den tilhørende jord er beplantet med træer og buske, som leverer en del af den frugt, som anvendes i de fylde chokolader.

Peter Beier Chokolade er en familievirksomhed. Hustruen Linda er ansat i selskabet, og de tre børn er eller har været inddraget i forretningen.

 

21/11 2014
Af Jens Erik Rasmussen
Foto: Mik Eskestad

Vi skal værne om det eksklusive

Discount er bare en stregkode, mener Peter Beier. Han har gennem krisen øget salget af luksuschokolade, der kun sælges gennem egne butikker.

Peter Beier er blevet kontaktet af en stor dagligvarekæde, som ønskede at have chokoladen på hylderne. Han sagde nej tak, selvom det umiddelbart ville være en solid indtægt.
Det ligner mere et vinslot end en chokoladefabrik. Ørsholt Gods ligger omgivet af gamle træer i den nordsjællandske natur, men det er ikke ædle druer, der lagres i de gamle bygninger. Det er her Peter Beier fremstiller fyldte chokolader og friske flødeboller af den fineste lags.
Omgivelserne er elegante, og det er chokoladerne også. Godset, som oprindelig var en lystgård, er en del af fortællingen om Peter Beier Chokolade, der ønsker at fremstille produkter af den højeste kvalitet. Den historie er lidt nemmere at fortælle, når de 120 forskellige slags chokoladeprodukter fremstilles bag gamle, hvidkalkede stenmure end i et kedeligt industrikvarter.

»Vi værner om det eksklusive og fokuserer 100 pct. på produktet. På den måde kan vi differentiere os,« siger Peter Beier, der driver og ejer virksomheden.


Chokoladen er ikke billig.

 En æske med 4 stykker koster 59 kr., mens den største æske i Gold collection serien kan erhverves for 599 kr. for 50 stykker. Til gengæld er indpakningen med bronzetryk og silkesløjfe en del af oplevelsen.

Prisen er tilsyneladende på ingen måde skræmmende for forbrugerne, for omsætningen er vokset år for år. Også i perioden med økonomisk krise.

»Mange flere er blevet mere bevidste om, hvad de spiser. De vil gerne betale ekstra for kvalitet og smagsoplevelser,« siger Peter Beier, der ikke har meget til overs for den discountbølge, som i de seneste år er skyllet hen over Danmark.

»Discount er en stregkode, og jeg forbinder det med at overleve. God chokolade er unik, og det handler om at leve og opleve,« siger Peter Beier.

Han fortæller, at nogle kunder kommer ind i butikken og vælger to eller tre stykker chokolade.

»Det er jo ikke en dyr måde at forkæle sig selv på,« mener han


Netop muligheden for at vælge selv er med til at adskille luksuschokoladen fra andre produkter.

I butikkerne kan forbrugeren selv vælge lige præcis de stykker, de har lyst til.

Det gælder også, når kunderne bestiller online i netbutikken. Bland selv æskerne er utroligt populære, og hver eneste æske håndpakkes.

»I øvrigt får dem, som køber på nettet altid et ekstra stykke chokolade med. Det er den mundfuld, de ikke fik som smagsprøve i butikken. Så får kunden også lidt mere end forventet. Det er vigtigt,« siger Peter Beier.

Han arbejder hele tiden på at skabe en distance til konkurrenterne ved at tilbyde noget andet eller noget mere.

Eksempelvis henter Peter Beier sine kakaobønner fra egen plantage i den Dominikanske Republik. Den købte han for 12 år siden, og derfor kan Peter Beier garantere, at børnearbejdere ikke har været involveret i produktionen.

»Det er en klar fordel for os, for de kræsne forbrugere vil vide, hvor varen kommer fra.«

De selvdyrkede kakaobønner er også en vigtig del af den aura af autencitet, som Peter Beier gerne vil skabe. Og han bruger aktivt plantagen i markedsføringen. Sammen med Spies, som har charterrejser til Den Dominikanske Republik, arrangerer han udflugter til plantagen, hvor der naturligvis er smagsprøver.

Åbenheden er også et kendetegn på fabrikken i Nordsjælland. Ofte er der åbent hus, hvor kunderne kan få et indblik i produktionen. Naturligvis kan de også købe chokoladen i en stor butik, der ligger få skridt fra produktionen.

Peter Beier har også sine egne frugttræer på Ørsholt Gods, og her dyrker han en mindre del af den frugt, som bruges i de fyldte chokolader.

»Jeg ønsker at have kontrol med hele processen fra start til slut. Derfor kan man heller ikke købe vores chokolade i andre butikker eller stormagasiner. Den sælges kun i vores egne butikker med uddannet personale eller i vores netbutik.«


Peter Beier er blevet kontaktet af en stor dagligvarekæde, som ønskede at have chokoladen på hylderne.

Han sagde nej tak, selvom det umiddelbart ville være en solid indtægt.

»Jeg ønsker ikke at gå på kompromis. Måske ville det være godt for økonomien her og nu. Men på længere sigt kan det udvande vores varemærke, og så er det en dårlig forretning.«

Og man skal ikke tage fejl. Peter Beier er også en dygtig forretningsmand med sans for købmandskab. På kontoret står en computerskærm, hvor salget i alle detaljer i samtlige butikker kan følges fra minut til minut.

Omsætningen passerede sidste år 42 mio. kr. og overskuddet før skat, renter og afskrivninger var på 9 mio. kr.

De gode økonomiske resultater og den stabile vækst har medført henvendelse fra investorer, som var interesserede i at købe virksomheden. Men et salg er ikke på dagsorden for 49-årige Peter Beier. Heller ikke selvom Grønlykke familien bag Løgismose og kokken Claus Meyer netop er blevet mangemillionærer ved at sælge deres gourmetvirksomheder til en kapitalfond.

»Vi var i dialog med en kapitalfond for et par år siden, og vi måtte lige sove på det. Men hvorfor skulle vi sælge vores hjerteblod? Kapitalfonde vil trimme og vokse, og det harmonerer ikke med vores måde at gøre tingene på,« siger Peter Beier.

 

november/december 2013

gas-logo_GRAA_medtext

Lækre støbte nyheder fra Peter Beier Chokolade

Peter Beier Chokolade lancerer en nyfortolkning af den klassiske, danske flødebolle – en håndlavet og støbt udgave i 5 lækre smagsvarianter.

09. okt – Af Pernille Olsen
Peter Beiers har skabt en nyfortolkning af den klassiske flødebolle – den første flødebolle, nogensinde som er lavet i en støbt form. Den nye version er håndlavet og bygger på den samme høje kvalitet, som Peter Beiers andre produkter er kendt for.

Udover den kendte, klassiske skum, findes de nye flødeboller også med kokos, lakrids, hindbær og mokka. De fem varianter er alle kendetegnet ved Peter Beiers karakteristiske pyramideform.

 
 
Vi tjekker 22. okt. 2012 KL. 07.00 – Politiken.dk

Stor test: Det kan godt betale sig at købe dyr pålægschokolade

VINDEREN. PÅLÆGSCHOKOLADEN FRA PETER BEIER ER DYREST OG BEDST I TEST.
- FOTO: RUNE PEDERSEN

Peter Beiers gourmetvariant er den bedste i feltet af ti slags pålægschokolade

- men børnedommernes absolutte favorit er til gengæld en discountudgave.
AF THOMAS BRUNSTRØM

Man har snydt sig selv for en oplevelse, hvis man aldrig har kreeret en mad af et stykke kridhvidt brød med et skamløst lag tandsmør og garneret herligheden med pålægschokolade – gerne lige et stykke mere, end der egentlig er plads til.Uanset om man tilhører trosretningen, der mener, at ristet brød med smeltet pålægschokolade er bedst, eller foretrækker den distinkte knasende lyd af tynd chokoladeplade, der bliver knækket mellem fortænderne, er pålægschokolade som koncept godt, ifølge konditor og chokoladeekspert Morten Borup Jensen:»Pålægschokolade er en fænomenologisk oplevelse. Der er mange følelser involveret, og mange har minder forbundet med pålægschokolade. Måske var det noget, man altid fik hos sine bedsteforældre eller noget, man kun måtte spise i weekenden og ved særlige lejligheder. Men hvis man kun smager pålægschokolade ud fra et chokoladekvalitetssynspunkt, er niveauet ikke imponerende«.Arrangør af Chokoladefestivalen Morten Jessen er enig: »Jeg spiser af og til pålægschokolade selv. Jeg skal i hvert fald lige prøve det, når der kommer en ny type. Men grundlæggende er det kendetegnende for en god chokolade, at den har mange smagsnuancer – det oplever jeg ikke ret meget her«.Sødt, sødt, sødt

»En del af nydelsen i chokolade er smeltningen i munden, men det er også ret væsentligt, hvad der så melder sig. Det kan være sødme, syrlighed, bitterhed, noter af kaffe, nødder, salt og så videre«, supplerer Morten Borup Jensen og fortsætter:

»Men langt det meste pålægschokolade er bare sødt og ikke andet. Måske ud fra den i øvrigt misforståede opfattelse, at børn ikke kan lide ting, der smager bittert«.
Dette bekræftes til fulde af de to 11-årige testdommere Magnus Qvist Frid og Gustav Posch Rønn, der også gladelig indrømmer, at selv den pålægschokolade, de bryder sig mindst om, ville blive spist på et øjeblik, hvis der ikke lige var andre slags at vælge imellem.

Drengene lægger vægt på lidt andre ting end de voksne – for eksempel er et sejt mønster vigtigt, og pålægschokoladen skal ikke være for tynd, men heller ikke så tyk, at den svipper op i næsen, når man bider i den.
Resultaterne er alligevel bemærkelsesværdigt ens. Der er bred enighed om, at den dyre – og runde – model fra Peter Beier er rigtig god. Til gengæld kan vi glæde voksne, der ikke er helt pjattede ved udsigten til at betale tæt på 100 kroner for en pakke pålægschokolade, at de to 11-åriges absolutte favorit er Coops discountmærke X-Tra til 14 kroner for en pakke.

Sådan gjorde viLørdagsliv købte ti forskellige slags mørk pålægschokolade og bad fire dommere om at blindsmage dem:Morten Borup Jensen, konditor, dessertkok og medforfatter til Claus Meyers bøger ’Chokolade’ og ’Meyers kager’.Morten Jessen, bestyrelsesmedlem i Chokoladeselskabet og arrangør af Chokoladefestivalen.Magnus Qvist Frid og Gustav Posch Rønn, skoleelever, 11 år og store fans af pålægschokolade.

Hver variant pålægschokolade er blevet bedømt på konsistens, duft, udseende, smag og eftersmag.

Hver dommer har givet chokoladen en samlet karakter mellem 1 (dårligst) og 6 (bedst).

Bedømmelserne er oprundede gennemsnit af dommernes karakterer.

Har flere chokolader fået samme karakter, er de oplistet efter kilopris med den billigste først.


   


Fra CPH.DK – 16.8.2012

Peter Beier åbner eksklusiv chokoladebutik i CPH

Så er der godt nyt for alle chokoladeelskere: Peter Beier åbner en ny, eksklusiv butik i Københavns Lufthavn. Med sin ambition om at eje hele værdikæden fra kakaoplantage til egne butikker sikrer Peter Beier en kvalitet og seriøsitet i sine produkter, som vil appellere til kræsne, oplevelsessøgende chokoladefans – både i og uden for Danmark.I november 2012 åbner Peter Beier Chokolade i Københavns Lufthavns Terminal 2. De 22,7 millioner rejsende, som årligt kommer igennem Københavns Lufthavn, kan se frem til en flot og eksklusiv butik, der følger det koncept, Peter Beier Chokolade har i sine 13 butikker i Danmark og Sverige.”Københavns Lufthavn er helt klart det bedste sted i Danmark, hvis man ønsker international eksponering. Vi ser det som en unik mulighed for at brande og sælge vores chokolade til lufthavnens internationale publikum og glæder os til at blive en del af det helt specielle DNA, som kendetegner Københavns Lufthavn,” siger grundlægger og administrerende direktør Peter Beier.Unikt dansk brand
Det som især gør Peter Beier Chokolade unik er, at Peter Beier som de eneste i branchen ejer hele værdikæden fra kakaoplantage til egne butikker – og kun sælger deres eget produkt. Det sikrer også en bæredygtig produktion og kvalitet – og afspejler en seriøsitet, som i dag er værdsat hos mange forbrugere.”I 2011 blev Københavns Lufthavn for tredje år i træk kåret som ’Europe’s Best Shopping Experience’, og åbningen af Peter Beier Chokolade er et eksempel på, hvordan vi tager udgangspunkt i passagerernes ønsker og behov, når vi introducerer nye brands og koncepter i shoppingcenteret. Målet er at skabe det rette mix af stærke internationale brands og såkaldte ’local heros’, det vil sige veletablerede danske brands, som giver de rejsende en bid af Danmark med ud i verden,” siger Carsten Nørland, salg- og markedsdirektør i Københavns Lufthavn:

”Med Peter Beier introducerer vi et koncept, som skiller sig ud fra mængden og er helt i tråd med vores strategi om at tilbyde de rejsende ekstraordinære shopping-oplevelser og value for money i alle prisklasser.”

 


Af redaktionen 12/12 2011

Dansk chocolatier skaber ølchokolade

AF NADIA MATHIASEN

CHOCOLATIER PETER BEIER HAR SAMMEN MED BRYGMESTER MORTEN IBSEN FRA HUSBRYGGERIET JACOBSEN SKABT EN NY CHOKOLADE, HVOR HELE 20 PROCENT AF INDHOLDET BESTÅR AF ØL.

Der findes chokolade med orangeskal, tørrede bær og varme krydderier, og i det salte køkken har man ofte brugt den lille, mørke lækkerbisken som smagsgiver i chili con carne og i andre simreretter.Nu har den alsidige chokolade også fået en følgesvend i øllets gyldne univers, efter chocolatier Peter Beier er gået sammen med brygmester Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jacobsen. Sammen har de skabt en helt ny chokoladeoplevelse, der vil vække glæde blandt landets ølentusiaster.Første chokolade med ølsmag

Peter Beier har længet ønsket om at lave en chokolade med den usædvanlige smagskombination, og chokoladehåndværkeren har blandt andet hentet inspiration i udlandet, hvor han er stødt på chokolade med øl på ingredienslisten. Chokolade med en decideret smag af øl har han dog ikke fundet nogle steder, hvilket har gjort arbejdet med den nye chokolade både spændende og krævende.

”Ølchokoladen er enormt svær at lave, fordi man skal være sikker på, at der ikke kommer gæsvampe med, men også fordi, vi ligger med et ølindhold 20 procent i hver trøffel. Det er enromt meget, men der skal meget øl i, for at smagen skinner igennem,” forklarer Peter Beier.

Han tilføjer, at chokoladen ligefrem dufter af ølskum, og at man nok skal være øldrikker for at kunne lide den.

Tre forskellige øl

Ølchokoladen består af i alt tre forskellige chokoladetrøfler, hvor en femtedel af indholdet udgøres af enten Jacobsens Abbey Ale, Original Dark Lager eller Barley Wine, som alle er fulde af sødme og vinøsitet, der passer godt til chokoladen.

Mens Abbey Ale giver aromatiske smagsindtryk af frugt, solbær, anis, karamel og skovbund, er Original Dark Lager præget af en fyldig, maltet sødme med milde karamelnoter. Trøflerne lavet på Barley Wine har en diskret smag af stenfrugt, nødder, lakrids og karamel.

Brygmester Morten Ibsen, som har været med til at udvælge øllene, forklarer, at når man kombinerer øl og chokolade, så skal man vælge med omhu, så man ikke ender med en smagsmæssig kollision.

“Generelt vil man nok anbefale øl med stor rund fylde, høj alkoholprocent og gerne karamelliserede og tydelige ristede noter fra maltene. Det er på den baggrund, at jeg har anbefalet de tre øl, der er anvendt i Peter Beiers chokoladetrøfler”, siger Morten Ibsen, hvis personlige favorit er den med Abbey Ale.

Indtil videre kan chokoladen købes i Peter Beiers butikker samt i Carsberg Bryggeris besøgscenter, og efter blot en uge er der røget 1000 æsker over disken.

FAKTA: Trøflerne kan købes i Peter Beiers butikker samt i Visit Carlsberg på Gl. Carlsbergvej 11 i København.Æsken med 200 gram koster 179 kroner.

Trøflerne indeholder cirka 20 pct. øl og har en alkoholprocent på 1,16-1,9 % (vol.). Det betyder, at man skal spise 5 æsker for at indtage én genstand.

 

Jule EKSTRA – Lørdag 26. november 2011
TEKST: CAMILLA CORNELIUS FOTO: ANTHON UNGER

Chokolade giver gode balder og bryster

God chokolade er sundt og feder ikke, proklamerer en af de mest populære chokoladeproducenter herhjemme, Peter Beler.

Han serverer her sine bedste bud på julens konfekt

Nougathjerterne bliver stanset ud med præcision. Hvis formen skrider den mindste millimeter, kan chokoladen ikke dække, når den kommer igennem maskinen, der pakker de følsomme hjerter ind i den flydende mørke masse.
— Det gælder om at have glade medarbejdere. Hvis en person er sur og trykker for voldsomt med formen, går det galt. Det er tydeligt at se et irriteret hjerte, siger chokoladeproducenten Peter Beier.
Hans bedste råd til EKSTRA’s læsere er derfor at ælte det gode julehumør og dermed kvalitet med ind i konfekten, når den skal kreeres til julebordet.VI ER PÅPeter Beiers chokoladefabrik, der ligger i Gurre nord for København. Den 46-årige chocolatier har lovet at vise os, hvordan man laver smuk og velsmagende konfekt. Selv elsker han julen og går hverken på kompromis med den, eller med noget som helst andet i forbindelse med sin anden store passion: chokolade. Han er med i hver eneste detalje på fabrikken og har altid telefonen i brystlommen, så medarbejderne til enhver tid kan få fat i ham. For Peter Beier går julen i gang i starten af november. Både forretningsmæssigt og privat.— Jeg elsker julen. Det er en rar tid, hvor man for en stund kan glemme alt om fedtafgifter og uro i Europa, siger han.
Hvert år fejrer inviterer familien Beier til juleaften på deres 750 kvadratmeter gods, som ligger små hundrede meter fra fabrikken. Hele huset er pyntet op med lys og gran, og med højt til loftet er juletræet aldrig mindre end 4,5 meter højt. Andesteg og flæskesteg er hentet direkte fra indhegningen i ‘baghaven’, og så er der selvfølgelig masser af de små, pyntede chokoladekunstværker på bordet. Chokolade, som har gjort Peter Beier til en af de mest berømte chokoladeproducenter herhjemme. Både konen og de fire sønner er en del af virksomheden, der i dag tæller 13 butikker og omkring 60 ansatte.
ÅRETS HELT STORE trend i julehandlen er chokolade med ølsmag. Det har taget halvandet år at komme frem til den dosering, der giver det perfekte miks af øl og chokolade. Peter Beier elsker at lege med råvarer og inkludere dem i chokoladen. Derfor står der blandt andet kirsebær, æble og pæretræer på række i haven, ligesom der vokser chili i det store drivhus.
Peter Beiers øjne lyser op, når han taler om chokolade. Det har de gjort, siden han som teenager fandt ud af, at chokolade var den lige vej til pigernes hjerter. Han sætter en ære i at få overbevise alle om, at chokolade kan kurere alt fra forkølelse tit kærestesorger:
— Kvalitetschokolade er fuld af antioxidanter, og man bliver opstemt og i godt humør, så snart man sætter tænderne i det. Mænd får desuden gode balder, og kvinders bryster kommer til at sidde bedre, lyder det fra chokoladekongen.
Man tager tilsyneladende heller ikke på, når man spiser ordentlig chokolade. Peter Beier spiser selv 250 gram chokolade om dagen. Mindst.
BLÅ BOG
Peter Beler er uddannet konditor og chokolatier, som er en specialuddannelse i chokoladefremstilling.Han er opvokset på en gård i Silkeborg og er gift med jurist Linda Beier, som også arbejder i virksomheden. De har fire drenge:Som 22-årig bliver han sat i spidsen for varehuskæden Magasins chokoladefabrik. Umiddelbart derefter starter han sin egen virksomhed, der udvikles hjemme på køkkenbordet.

I 2007 flytter virksomheden og familien tit Ørsholt Gods ved Helsingør. På 1. sal af chokoladeværkstedet ligger et tropisk drivhus med kakaotræer og bananpalmer fra Beiers egen plantage i Caribien.

På den enorme grund, der hører til godset, har han blandt andet grise, gæs, limousinekvæg og heste. Han er desuden ved at opbygge et kæmpestort hønsehus, så han kan producere sine egne morgenæg.

FOR PETER BETER ER DET VIGTIGSTE VED JULEN AT SAMLE FAMILIEN.
DERNÆST KOMMER MADEN OG GAVERNE

Sådan laver du perfekt konfekt

SAGT AF CHOKOLADEMANDEN:

EN MAND KAN IKKE LEVE AF CHOKOLADE ALENE – EN KVINDE KAN

CHOKOLADE ER DEN MEST POPULÆRE TING, DER KAN REDDE EN FRA DEPRESSION

EFTER ET STYKKE DESSERT CHOKOLADE KAN MAN TILGIVE HVEM SOM HELST HVAD SOM HELST

JEG ER ALDRIG MERE SUR, END EN ÆSKE CHOKOLADE KAN RETTE OP PÅ

VENSKABER LEVER LÆNGERE, HVIS DE SMØRES REGELMÆSSIGT AF CHOKOLADE

         

Alt for Damerne – Julebag konfekt & kager – 17. november 2011

PÅ BESØG HOS CHOKOLADEMESTEREN

SÅDAN FÅR DU STYR PÅ DEN SVÆRE

CHOKOLADEKUNST

AF MAIBRITT LACUHR FOTO: CHRISTIAN MORTENSEN

ENDER DINE KONFEKTSKÅLE OGSÅ MED CHOKOLADEKLUMPER MED EN LIDT FOR GRÅ OG MAT OVERFLADE – SELVOM DU HAR GJORT DIT BEDSTE? SÅ ER DER HJÆLP AT HENTE HER! VI HAR NEMLIG LOKKET ET PAR GODE FIF UD AF KONGEN AF DE MØRKE BØNNER, PETER BEIER, SOM HER GUIDER DIG TIL SUCCES HJEMME I KONFEKTKØKKEN OG MINDER OM, AT ØVELSE GØR MESTER.

Den bittersøde duft hænger som små, usynlige chokoladedråber i luften. Dråber der som et fingerknips vækker den søde tand. Blanke kedler arbejder på højtryk. Og ud af højtalerne forsøger musikken fra P3 at overdøve de mange maskiners
snurren og bippen, mens karamelkugler triller forbi på smalle transportbånd. De står skulder ved skulder og venter på et drys ristede
mandelflager, før de nænsomt pakkes ned i en lille håndlavet æske af bananfibre.
Jeg befinder mig på Ørsholt Gods i Nordsjælland. Hos chokoladekongen Peter Beier, som, i samarbejde med sine 14 medarbejdere, producerer alle sine søde lækkerier her fra de smukke okkergule byg’
Peter Beier mestrer den svære kunst. At styre den drilske chokolade, vi nok alle sammen har forsøgt at blive gode venner med hjemme i køkkenet. Som oftest op til jul, hvor vi synes, vi skal hygge med ungerne og prale af de hjemmelavede godter i dekorative skåle, når der er
gæstebud. Men desværre kender vi også alt for godt skuffelsen over de entusiastiske, men mislykkede strabadser. Resultatet ses i netop de dekorative skåle, som ikke just stråler af små perfekte stykker mundgodt af fyldte chokolader med blanke overflader, men nærmere nogle klumper af en velment, men noget trist overflade — mat og let grå. Så… hvordan dælen får man styr på den søde magi? Og tryller matte, grå klumper om til mesterværker?ØVELSE GØR MESTERProblemet er netop, mener Peter Beier, at vi kun kaster os ud i eventyret denne ene gang om året. Nemlig til jul. Og dermed får urealistisk
høje forventninger til vores kunnen. Øvelse gør som bekendt mester. Og når det kommer til chokolade, er det en meget vigtig læresætning.
— Folk har berøringsangst over for chokolade, siger Peter Beier. —
For tempereringen, som jo er altafgørende for at få et godt resultat. For at komme den til livs kræver det, at du øver dig jævnligt. Mindst hver anden måned. Ellers får du aldrig rigtigt skovlen under chokoladen, mener han. Af samme grund tilbyder han kurser, hvor du har mesteren selv ved hånden, når de hemmelige trick skal aflures (Chokolade.com). Du kan selvfølgelig også bare prøve dig frem hjemme i køkkenet med jævne mellemrum. Købe et par kilo chokolade, en god råmarcipan, en god blød nougat og en god, termostatstyret chokoladesmelter (ifølge Peter Beier naturligvis gerne en halvprofessionel fra H.W. Larsen med ekstra indsats til ca. 2.000 kr. — han står også gerne for handlen). Et vandbad kan også bruges.

PUT IKKE FLORMELIS I MARCIPANEN

Hvad angår smagskombinationer, er der frit slag inden for rammen surt, sødt, salt, bittert, som ifølge Peter Beier kan kombineres i et væk. Eksperimenter, og vær din egen smagsdommer.
Gå efter rene råvarer. Der skal ikke flormelis i marcipanen! Det er helt misforstået, siger han. Det får den kun til at klistre og ødelægger marcipanens fine egenskaber. Brug et stykke plast — evt. et plastikchartek, når du skal rulle den ud. Det holder på fugten og gør, at marcipanen ikke så let hænger i.
Øvrigt nyttigt basisgrej kunne være en røreske, en dejskraber, en overtræksgaffel, poser — gerne engangssprøjteposer og måske nogle chokoladeforme af hård plast – ikke metal. Og for de mere avancerede: En varmepistol, som normalt bruges til at tage maling af med. Den er nemlig superhandy, hvis chokoladen skal varmes op, når den er blevet for kold. Tommelfingerreglen hedder i øvrigt, at du altid skal køre på den kolde grænse – ikke den varme.
- Chokolade er ikke tre klik på internettet. Men til gengæld er det en fantastisk verden. Det er håndværk! Men det kan læres. Sluk for telefonen, tag det roligt, og hyg med det. Prøv at få det bedste ud af det. Start ud med simple opskrifter, og byg på i takt med at håndelaget rent faktisk kan tackle det. De små mesterværker kan jo ende med en stolthed hos børnene, når de pakkes ned i fine, små æsker og lægges under juletræet til familie og venner.

HVAD ER SMAGEN AF JUL FOR DIG?

- Marcipan og god chokolade. Og hånddyppede clementiner. Hvad er den mest oversete ingrediens, når det kommer til konfekt og chokolade?
- Salt, for man taler hele tiden om, at vores salt – os der arbejder med chokolade – er vanilje. Men sydesalt er virkelig med til at understøtte smagen på en helt unik måde.
Hvad er den værste konfekt, du kan komme i tanker om? -Julesnitter af Lübecker-marcican. Og den chokolade, man putter i børns julekalender. Noget af den chokolade er lavet af oksetalg, tilsat lidt kulør. Det er slet ikke okay!

CALVADOSTRØFLER Ca. 50 stk.
1,2 dl sødmælk
320 g lys chokolade
+ ekstra til overtræk
0,8 di calvados
kakao til at trille i. Varm chokoladen i vandbad, til den har en temperatur på 45 grader. Bland alt på røremaskine med piskeris. Lad blandingen stå tildækket med plastfilm i køleskab natten over. Form det til kugler med en teske, hånddyppes i lys chokolade og vendes straks i kakao.
Afkøling skal ske ved ca. 15 grader — gerne foran åbent vindue.
 

PETER BEIER, 46,
OPRINDELIGT UDDANNET KONDITOR OG SIDEN SOM CHOCOLATIER. SOM 22-ÅRIG BLEV HAN HEADHUNTET SOM DAGLIG LEDER AF MAGASIN DU NORDS CHOKOLADEFABRIK OG STARTEDE EFTER SYV ÅR DER SIN EGEN VIRKSOMHED, PETER BEIER CHOKOLADE, SOM HAN I DAG DRIVER SAMMEN MED HUSTRUEN LINDA, DER ER UDDANNET JURIST. CHOKOLADEN PRODUCERES PÅ ØRSHOLT GODS OG SÆLGES FRA 13 BUTIKKER, FORDELT OVER DANMARK OG SVERIGE SAMT FRA CHOKOLADE.COM.
VIRKSOMHEDEN HAR DESUDEN DERES EGEN PLANTAGE PÅ ØEN HISPAGNOLA I CARIBIEN, HVOR DER HØSTES KAKAOFRUGTER. FRUGTERNE HØSTES MANUELT MED EN MACHETE.

KAKAO
ET KAKAOTRÆ GIVER TO KILO BØNNER OM ÅRET, SOM FØRST GÆRER, SIDEN TØRRES OG RISTES. DET TAGER CA. FEM-SYV MÅNEDER FOR EN KAKAOFRUGT AT BLIVE MODEN, OG KUN TO PROCENT AF DE BLOMSTER, DER VOKSER PÅ HVERT TRÆ, BLIVER TIL EN KAKAOFRUGT.

 


DET KRÆVER ØVELSE AT LAVE ER PERFEKT CHOKOLADEOVERTRÆK. EN GOD UNDSKYLDNING FOR AT KØBE RIGELIGT MED CHOKOLADE OG MARCIPAN.


 
CITY Helsingborg – torsdag 15. sep 2011

Får det vara en bit ölchoklad ?

HELSINGBORG. Glöm tradigt kontorslandskap – här är det lika romantiskt som i filmen “Chocolat”.
Bröderna Larsson driver en chokladbutik i Helsingborg.

 

INTE BARA FÖR FINSMAKARE
CHOKLADEN HOS NICLAS OCH DANIEL LARSSON ÄR HANDGJORD OCH INTE AV DEN BILLIGASTE SORTEN. MEN ENLIGT BRÖDERNA LOCKAS FLER ÄN SNOBBIGA FINSMAKARE. “MÅNGA GYMNASIEELEVER KOMMER HIT PÅ HÅLTIMMAR OCH KÖPER ETT PAR BITAR.”
FOTO: JONNA INGVARSSON

Mörka, ljusa, hjärtan, pyramider, med lakrits i och kokos på. Och till och med några som smakar öl.
I chokladbutiken Peter Beier vid Mariakyrkan står hundratals praliner uppradade. Kanske inte bästa arbetsplatsen om du vill hålla formen.
I början när vi skulle lära oss blev det 25 bitar om dagen men nu håller vi oss till två eller tre, säger Niclas Larsson.
Sedan den 1 september driver han och brorsan Daniel Larsson butiken. Efter många år inom marknadsföring respektive försäljningbestämde de sig för att satsa på något helt nytt.
Visst gillade vi choklad innan, men nu håller vi på att bli riktiga nördar, säger Daniel Larsson.Varför just choklad?Det är en rolig produkt. När du säger att du jobbar med det är det ingen som bara “jaha”. Alla tycker att det är fantastiskt, säger Niclas.
Bröderna sysslar med franchising. Det innebär att chokladbutiken inte är deras egen – de driver den åt det danska företaget Peter Beier.
- Vi har väldigt stor frihet, det känns som att den är vår. Dessutom är det skönt att redan från början ha ett starkt varumärke, säger Daniel Larsson.

Blir det inte syskongnabb när du jobbar med brorsan?

Nej, jag tycker det är positivt att man känner varandra så bra. Men vi håller isär det här från familjelivet. Privat sitter vi inte och pratar choklad, direkt.

FAKTA: DANIEL OCH NICLAS LARSSON
VILKA: BRÖDERNA DANIEL LARSSON, 32 OCH NICLAS LARSSON, 37.
BOR: HELSINGBORG.
AKTUELLA: TOG DEN 1 SEPTEMBER ÖVER CHOKLADBUTIKEN PETER BEIER I HELSINGBORG.

JONNA INGVARSON


 

Århus Stifttidende – AOA Shopping- onsdag 24. august 2011

Seriøs chokolade

Sødt, syndigt — og Sundt

AF BENTE TAHMASBI HANSEN

beha@stiften.dk

CHOKOLADE I DEN RENE FORM ER IKKE BARE EN SANSEFULD OG MÅSKE SEXET OPLEVELSE MEN OGSÅ EN SUND MÅDE AT TILFREDSSTILLE DEN SØDE TAND – SPØRG PETER BEIER

I Stiftens jagt på steder med specielt gode søde sager er vi nået til succesen Peter Beier, der åbnede butik for ni måneder siden i Ryesgade i Aarhus.
»Tilflyttende københavnere kommer ind og er meget glade for at finde os her. De er vant til at købe Peter Beier chokolade, så det er genkendelsens glæde. Her kommer også mange turister, mens århusianerne skal vænne sig til det,« siger Elisabeth Rød, butiksbestyrer, der som alle ansatte i Peter Beier-butikkerne er i hvid kittel og med hvide handsker. Og selv om Peter Beier holder fast i et klassisk look både med hensyn til chokoladernes form, butikkernes indretning og de ansattes hvide kitler, er han helt opdateret når det gælder udviklingen af nye varer. Det hele er lavet i hånden og helst med egne råvarer.
Stiftens udsendte kan fortælle de afventende århusianere, at de ikke behøver vente længere. For kvalitetschokoladerne er et sansebombardement af de bedste. Det kan godt være, at 100 gram koster 75 kroner, men man er så rigelig mættet, når man har spist to eller tre stykker chokolade.
»Peter Beier forventer at vi ansatte hele tiden følger med og spiser noget af chokoladen hver dag. De bedste kan ikke spise mere end otte stykker på en arbejdsdag,« forklarer Elisabeth Rød.
En af de helt gennemgående smagsindtryk er den meget koncentrerede, mørke chokolade, der er 71,6 procent kakaobønner – vel at mærke fra Peter Beiers egen plantage i Den Dominkanske Republik. Han tager derned til kakakohøsten to gange årligt.
Resten af tiden eksperimenterer han med selv at udvikle kakaoplanter i sit tropiske drivhus – og med at udvikle nye chokolader af de reneste råvarer.
»Det næste bliver en øl-chokolade-trøffel, der kommer i november og er udviklet for Carlsberg. Der kommer tre i alt. Den første er en lys, feminin, fløjlsblød flødechokolade, der skal spille op ad en mørk, belgisk klosterøl, fortæller Elisabeth Rød.
Indtil da er der mange andre varianter at kaste sig over. De klassiske hvide, lyse og mørke chokolader f.eks. i selskab med nødder eller alene. Der er trøfler med champagne og calvados og de moderne stykker med ingefær eller chili og ristet paprika. Begge er meget markante og fulde af karakter. Ingefæren folder sig straks ud , mens smagen af chili først kommer snigende, når man har spist den mørke, dybe og
cremede trøffel, det er blandet i. Også chokoladen med salt ovenpå og smagen af den dybe engelske lakrids indeni er en uforglemmelig oplevelse.
Petifour-chokoladerne hører til i den nyere end af skalaen. De er lidt større end de andre stykker og kan bruges som dessert. De fåes f.eks. med rabarber/hindbær-trøffel indeni og saltede solsikkekerner ovenpå den sædvanligt knasende mørke og kraftfulde chokolade. Smagen er frisk, salt, sød, dyb, blød og knasende – på en gang. De kan det hele.
Æsker af banan
Som en hjælp til kunderne er alle stykkerne mærkede med små skilte, hvor der står M for mælk, A for alkohol og N for nødder. Så det er nemt for allergikere at vælge de rigtige. Folk med sukkersyge kan få ren chokolade, og det er der faste kunder til, selv om det er en næsten overvældende oplevelse at spise. Smagen minder meget om ren kakaopulver og egner sig bedst til selskab af en kop kaffe. De lækre chokolader sælger næsten sig selv. Alligevel er også indpakningen en gennemarbejdet, unik ting Æsker lavet af bananpalme-fibre for at udnytte stammerne, når bananerne og deres blade er brugt. Æskerne holder for evigt og ikke to er ens, fordi fibrene har forskellige farvespil. Andre er foldet i genbrugspapir printet med Peter Beiers egne opskrifter og bundet med bastbånd. En japansk variant er meget enkelt udført i foldet papir, der er lukket med en maghonipind. Og den sekskantede æske er et udtryk for at Peter Beiers verden har seks hjørner i modsætning til den de fleste kender – den har som bekendt fire. »Vi sælger rigtig mange hjerteformede banan-æsker. Chokolade er jo en slags kærlighedsgave,« fastslår Elisabeth Rød.

• 45-ÅRIGE PETER BEIER ER UDDANNET KONDITOR OG CHOCOLATIER (SPECIALUDDANNELSE I CHOKOLADEFREMSTILLING).
• HAN STAMMER FRA EN GÅRD I SILKEBORG, ER GIFT MED JURIST LINDA BEIER, SOM OGSÅ ARBEJDER I VIRKSOMHEDEN OG FAR TIL FIRE DRENGE.
• SOM 22-ÅRIG BLEV HAN SAT I SPIDSEN FOR VAREHUSKÆDEN MAGASINS CHOKOLADEFABRIK. HAN VAR DER I SYV ÅR OG FIK ET UNDERSKUD VENDT TIL OVERSKUD.
• I 1991 VAR HAN BAGERMESTER
• I 1992 STARTEDE PETER BEIER SAMMEN MED SIN KONE SIN EGEN VIRKSOMHED MED LUKSUSCHOKOLADE. DET FOREGIK HJEMME VED KØKKENBORDET OG DE ARBEJDEDE SIG OP DERFRA. EFTER ET ÅR FANDT DE LOKALER I SLANGERUP
• I 1996 FLYTTER VIRKSOMHEDENS PRODUKTION TIL STENLØSE
• I 2003 KØBTE HAN EN KAKAOPLANTAGE I DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK
• I 2007 FLYTTES DEN TIL ØRSHOLT GODS VED HELSINGØR, HVOR PETER BEIER HAR INDRETTET SIG MED FABRIK 96 SKRIDT FRA PRIVATBOLIGEN. PÅ 1. SAL AF CHOKOLADEVÆRKSTEDET LIGGER ET TROPISK DRIVHUS MED KAKAOTRÆER OG BANANPALMER FRA BEIERS EGEN PLANTAGE, ET MØDELOKALE MED ET IMPONERENDE ANTAL DIPLOMER OG UDMÆRKELSER TIL PETER BEIER FOR HANS INDSATS SOM CHOCOLATIER, OG ET LOKALE, HVOR PERSONALET BLIVER UNDERVIST I ALT OM VIRKSOMHEDENS CHOKOLADESORTIMENT, RÅVARER, PRODUKTION OG SERVICEKONCEPT. PETER BEIER HAR DET PRINCIP, AT HAN ELLER HANS KONE ALDRIG MÅ VÆRE MERE END FÅ MINUTTER FRA TELEFONEN I ARBEJDSTIDEN.

MARIANNE RAMSØ LIND ER EN DEDIKERET KUNDE. HUN KØBER GAVEÆSKER TIL SIN CHOKOLADEELSKENDE MORMOR OG SÅ LIGE ET PAR STYKKER TIL SIG SELV OG VENINDEN, HUN SKAL DRIKKE KAFFE SAMMEN MED SENERE.
FOTO: FLEMMING KROGH

DEN SØDE TAND ER STIFTENS GUIDE OVER SPÆNDENDE STEDER, HVOR DU KAN FÅ EKSKLUSIVE SØDE SAGER . VI HAR BESØGT SUMMERBIRD, DER HAR BUTIK I VOLDEN OG I BRUUNS GALLERI, SCHWEIZERBAGERIET I M.P. BRUUNS GADE, LANGENÆSBAGEREN, CUPCAKEFABRIKKEN I CHR. WÆRUMSGADE, SIMPLY TEA PÅ ÅBOULEVARDEN OG SMÅKAGEHUSET PÅ FREDERIKS ALLE.
HELE GUIDEN KAN SES PÅ AOA.DK/SØDT

! CHOKOLADE – IKKE SÅ SYNDIGT

  • Desværre har chokolade i en del år været henvist til skammekrogen i selskab med tandsmørret, flødesovsen og alle de andre kaloriebomber. Men forskellige undersøgelser viser, at chokoladen slet ikke er så syndig en spise som tidligere antaget. Faktisk er der masser af fordele – udover den ekstremt intense smagsoplevelse, der skabes af 575 naturligt forekommende kemiske forbindelser – ved at spise chokolade i moderate mængder.
  • Chokolade hører til de søde sager men den mest sunde af slagsen, mener Peter Beier. Han spår at om få år vil den være en apotekervare, for chokolade er godt for næsten alt.
  • Den giver så mange gode stimulanser, den er opkvikkende, og den sender positive signaler, vel at mærke hvis det er kvalitet og ikke supermarkedets metervare.

 


Århus Stifstidende – 29. december 2010

Chokolade-orgie i Århus

AF BIRGITTE KRØYER

Århus

Siden 12. november har århusianerne kunne glæde smagsløgene med den lækre chokolade fra Peter Beier. Den første jyske butik er åbnet i Ryesgade.Duften bølger lifligt ud over butikken, mens chokoladen blød og blid siler ned over fontænen i vinduet. Den får rigtig mange til at stoppe op udenfor og kikke ind af vinduet hos Peter Beier Chokolade i Ryesgade.»Fontænen står her blandt andet for at give duften af chokolade til butikken. Men det er virkelig også noget, folk lægger mærke til,« smiler Mette Skjellerup, butiksbestyrer hos Peter Beier Chokolade.

Det er næsten alle sanser, der kommer i brug, når man træder indenfor i butikken. Duften kildrer i næsen, det er en fryd for øjet at se ud over diskens fyldte bakker, og da Mette Skjellerup rækker en æske frem og byder både fotograf og journalist et stykke chokolade, er det smagsløgenes tur til at frydes i lang tid efter.

Egen kakaoplantage

Der er flere ting, der gør Peter Beiers chokolade speciel, fortæller Mette Skjellerup:

»For det første har Peter Beier sin egen plantage i Caribien, hvor en stor del af kakaobønnerne kommer fra. På den måde sikrer han sig, at kakaoen er fremstillet etisk rigtigt og fx uden, at der er brugt børnearbejde,« siger hun og fortsætter:
»Selve chokoladen har et meget højt kakaoindhold. Al den mørke chokolade har et indhold på mindst 71,6 procent kakao. Desuden er al chokoladen produceret og håndlavet i Danmark. Og den er virkelig håndlavet. Alt, hvad der er drysset på og skåret ud, er gjort i hånden.

Jeg har selv været på fabrikken og set, hvordan det foregår. Det er på Ørsholt gods ved Helsingør, hvor der også bliver gjort meget ud af fra jord til bord-råvarer. Peter Beier prøver at blive helt selvforsynende med frugttræer og dyrker også mandeltræer. Det er helt på begynderstadiet endnu, men det kan faktisk lade sig gøre at dyrke mandler i Danmark.«

Peter Beier Chokolade har eksisteret siden 1996 og er velkendt for de fleste sjællændere, mens jyderne først nu skal til at lære de lækre produkter at kende.

»Vi har forskellige temaer i løbet af året. I julen har det været julehjerter, roulader og marcipangrise. Til påske kommer der en hel masse påskeæg. Det hele er superfriskt lavet. Vi havde fx først marcipangrisene i butikken 17. december og påskeæggene kommer heller ikke før det virkelig er påske. Til nytåret har vi champagnetrøfler, der er perfekte til champagnen, hvis man vil have noget andet end kransekage. Vi har færdigpakkede æsker med chokolade, men man kan også blande selv, så der er noget for enhver smag,« siger Mette Skjellerup og peger hen over bakkerne med nougatpyramider, nøddeplatter og dinosaurfigurer til de mindste.

Kun chokolade

»Det, der også er specielt, er, at vi udelukkende har chokolade. Her er ikke noget med kaffe, te eller karameller. Og der er ingen e-numre i vores chokolade. Det er rene råvarer. Kun i vores lakridsfyld er der en anelse, men det er kun fordi, man ikke kan købe lakridsmasse uden e-numre.«

Desuden er det gjort let for allergikere at vælge chokolade hos Peter Beier. Alle skilte med navne på er mærkede med små bogstaver, så man kan se, hvilke der indeholder mælk, nødder eller alkohol.

Mette Skjellerup har et rigtig godt job, hvis hun skal sige det selv:

»Folk er altid glade, når de er her, og så kan man jo selv spise lidt chokolade indimellem. Jeg tror efterhånden ikke, der er noget, jeg ikke har smagt,« siger hun tilfreds.

Peter Beier, Chocolatier Butik, Ryesgade 35, 8000 Århus C. Tlf.: 86 11 02 55

 


Forbrugerrådets Medlemsblad – TÆNK – december 2010

En bid af Peters jul

AF ANNE-HELENE MERKELSEN / FOTO JASPER CARLBERG

Chokolademesterens opskrift på kvalitets-konfekt er simpel – det handler om renhed, enkelthed og friskhed. Tænk har været på besøg hos Peter Beiers fabrik med kakao-træer på førstesalen.

CHOKOLADEN VARMES OP TIL 45 GRADER. SÅ FÅR KONFEKTEN ET FLOT BLANKT OVERTRÆK. BLIVER DEN VARMERE, BLIVER DEN MAT, NAR DEN STORKNER. “DET SKAL HVERKEN VÆRE BEHAGELIGT ELLER UMULIGT AT STIKKE FINGRENE I CHOKOLADEN. OG SÅ SKAL MAN SMELTE MINDST ET HALVT KILO. ELLERS BLIVER TEMPERATUREN FOR USTABIL,” SIGER PETER BEIER. DEN CHOKOLADE, DER IKKE BLIVER BRUGT, KAN DU LADE STORKNE OG BRUGE IGEN.

Duften af chokolade hænger insisterende i luften, så snart man træder ind ad døren. I starten af november er giganterne hos Toms og Anthon Berg færdige med årets juleproduktion, mens chocolatier Peter Beier kun så småt er gået i gang.
De søde sager, som kunderne bærer hjem fra hans butikker, skal være så friske som muligt. Så det er stadig de almindelige chokolader, der bliver lavet flest af på Ørsholt Gods uden for Helsingør, hvor Peter Beier huser familie og chokoladefabrik.