Teambuilding/Chokoladekursus

Bliver afholdt i vores Chokoladeproduktion på Ørsholt Gods beliggende på Ørsholtvej 35, 3000 Helsingør, Gurre.

Lad os give dig/jer en hel unik chokoladeoplevelse, samtidig med at du/I får en hel ny og spændende indsigt i chokoladens verden og får lov til at udfolde kreative kompetencer indenfor chokoladens verden. Chokoladekursus er en sjov, udfordrende og kreativ måde at lave teambuilding, hvor medarbejderne får lov til at udfolde deres kreativitet samtidig med, at de skal samarbejde om at opnå resultater.

Arrangementet består af rundvisning i frugtplantagen, kakaoplantagen samt chokoladeproduktionen, hvorefter Peter Beier vil holde et inspirerende foredrag i virksomhedens undervisningslokale. Herefter vil medarbejderne blive ført ned til chokoladeproduktionen, hvor kreativiteten skal udfolde sig. Her vil medarbejderne få lov til at lave deres egne chokolader fra bunden under kyndig vejledning fra Peter Beier. Hver medarbejder får mulighed for at producere ca. 3 kg. chokolade, som de selvfølgelig får med hjem. Undervejs udfyldes undervisningsmateriale der tages med hjem til de kommende successtunder i køkkenet.

Afslutningsvis serveres en buffet med råvarer fra Ørsholts økologiske landbrug, rødvine samt chokoladefondue med frisk frugt til dessert.

Arrangementets varighed er ca. 5-6 timer alt efter spørgelyst og behov. For at vi kan afholde et aftenarrangement, skal der være min. 10 og maks. 30 personer. Før et teambuildingskursus gennemføres, anbefaler vi, at der afholdes et infomøde a ca. 1½ times varighed på Ørsholt Gods.

Pris: Ret henvendelse til mbw@pbchokolade.dk