CHOCOLATESPREAD

CHOKOLADECREME
• 250 g. hasselnødder med skal
• 75 g. rørsukker
• 200 stk. cacaofrugter (200 g.) Hispaniola 70% chokolade
• ¼ tsk. havsalt
• 1 vaniljestang
• 1 ¼ dl. kogt vand, afkølet til ca. 60 grader


Varm ovnen op til 180 grader og læg nødderne i et ovnfast fad. Rist nødderne i ovnen
til de er mørkegyldne og skallen begynder at krakelere. Det tager ca. 30 min, men hold
øje med dem. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle i 5 min. indtil de er kølet nok til
at man kan gnide skallen af.
Herefter skal nødderne blendes i ca. 10 minutter. Stop gerne et par gange undervejs
for at vende massen, så blenderen kan få fat i det hele. Nødderne begynder at få
cremet konsistens.
Når nøddemassen er blevet til en creme, tilsættes sukker, chokolade (kan smeltes på
forhånd, men ikke et must), havsalt, vaniljekorn og vand. Blend det hele indtil massent
er ensartet og cremet. Hæld den lækre chokoladecreme i et rengjort glas og sæt den
på køl. Chokoladecremen kan holde et par uger på glas i køleskabet.

 

PANDEKAGER
• 2 æg
• 2 dl. vand (evt. øl)
• 0,5 tsk. salt
• 1 tsk. kardemomme, stødt• 75 g. hvedemel
• 25 g. margarine
• Appelsinskal og saft
• Tilsæt evt. 2 tsk. sukker.

 

Pisk æggene sammen. De øvrige ingredienser piskes ind i æggeskummet (den smeltede
margarine kommes i til sidst) og lad dejen hvile køligt i 15 min.
Pandekagerne steges i smør og serveres lunet med chokoladecremen.